Den sidste hilsen
Den sidste aften i Koolkær sagde det hele. Mere end 200 mennesker var samlet til fællesspisningen, og de fleste fulgte med til Odin Teatrets forestilling Ode til fremskridtet.
Derefter viste byens børn, hvad de havde lært under karavanens besøg. Under den lanterneoplyste parade fulgtes vi op til skolen, hvor Soul Brasil havde rystet krudtposerne, så det blev til et gevaldigt knald af en afskedskoncert.
Forsangerinden havde hjælp fra to piger, der agererede kor-dansere, og da koncerten skulle slutte, sprang alle rundt i en sambaslange, så festen ingen ende kunne tage...
Det gjorde den selvfølgelig, og sammen luntede vi gennem kulden, gennem Kølkær, gennem minderne fra tre dage for at plante et træ for fremtiden ved det man kalder Trekanten.
Det var en rørende afsked, da Kulturkaravanen gik rundt og trykkede hænder for sidste gang.
I dag er den røde dobbeltdækkerbus parkeret i mørket, og sneen daler ned over landet i store, fnullerede fnug, men ved siden af skribentens computer ligger hilsnen fra Kølkær til Karavanen, og i ørene ringer stemmen fra Kai Hansen, der læste den op:
Afsked med karavanen
Hvor brunkulslejets ørken - bredte sig engang
Kom en karavane - vi modtog den med sang
Hvad var det mon de ville - vi knapt nok forstod
Vi vidste dog langt mere - da de os forlod
I vendte op og ned - på vores hverdags trummerum
Fjerned mange lofter i børns og voksnes legerum
Sammen har vi grinet, grædt og fjoget dumt
Snuset til magien i samværs atrium
Karavanen har givet oplevelser og flyttet grænser
Måske mere end vi lige ænser
Til slut har vi plantet et træ
Hvis frugter skal mætte om så kun det simpleste kræ
Kølkær har del i en fremtid
Og for den har vi plantet et træ
Og ved dens rod ønsker for byens videre vej
For tiden der kommer - for byen - for dig og for mig!
Vi kan sige nu vi står her i samlet klynge:
Vi har virkelig hørt stjernerne synge.
Kulturkaravanen tilføjer: Lad en ny rejse begynde...
Kulturkaravanen er mæt!
Der er en ting, der er vigtig for Kulturkaravanen. Vores kunstnere skal være mætte, så de har brændstof i tanken og tanken til at performe, når det kræves.
Indtil nu, er vi alle blevet forkælet med lækre retter og i rigelige mængder, men i Koolkær satte de alligevel prikken over i'et, da de rullede hvide papirduge på bordet inden aftensmaden i går.
I kirken var tre præster fælles om en rørende aften, hvor Kølkærkoret sang og lys blev tændt.
Inden ankomsten havde alle fået et syltetøjsglas med et stearinlys, som først blev tændt, da alle var i kirken.
Koolkær!
Det er tydeligt, at folkene i Kølkær vil have noget for pengene, derfor spytter de selv i kassen!
Kulturkaravanen ankom til Koolkær i går aftes, hvor befolkningen var samlet på gruspladsen udenfor Kølkær Idræts- og Kulturcenter. Flere end 100 mennesker var mødt frem for at byde karavanen velkommen. En imponerende modtagelse, da vi først arriverede klokken 23.30 på en hverdagsaften.
Zamokkerne byggede deres lille alternative bus, da den røde dobbeltdækker var gået i stå, og da trompeterne trillede rundt med melodien "Hjulene på bussen" stemte de lokale i med tekst og taktfaste klap.
Kølkær Koret sang Come, join our song. En melodi om at forenes på tværs af landegrænser.
Paraden gik i pomp og pragt til Byens træ og efterfølgende blev karavanekunstnerne indlogeret privat.
Det er muligt, at Koolkær ifølge meteologerne er det koldeste sted i Danmark, men kulturdoktoren udtaler, at hjerterne er varmere.
Hover-Torsted, vi er ankommet!
På disse kanter er man vant til at spejde efter krondyrerne, der har holdt til på Hover-Torsted-egnen siden stenalderen, men i går var det Kulturkaravanens røde dobbeltdækkerbus, der løb med opmærksomheden.
Zamokkerne sprang frem fra dørene, brasilianerne fuldte trop, og i Hover-Torsted var der også tre italienere, som indledte et skænderi på syditaliensk dialekt.
Derefter skyndte vi os i kirke. Her, blev der budt velkommen på tre sprog, dansk, engelsk og tysk, inden Sebastian sang om den sidste vals over musikanlægget.
Paraden snoede sig efterfølgende igennem Torsted med buldrende trommer og gjaldende horn.
Vi nåede Byens træ, som blev indviet med sang, digt og fortælling, og
i de næste dage kan du snørre dine ønsker om træets grene.
Når vi senere planter et træ i fællesskab, piller vi ønskerne ned og ofrer dem til den store jord ved rødderne af den spæde stamme på det nye træ.
Aftenen sluttede med osteanretning og mange håndtryk, der skiftede ejer.
I dag søndag begyndte dagen med fælles morgenmad, hvor to ambasadører fra Gludsted var mødt frem for at læse deres hilsen til Hover-Torsted. De fulgte bagefter med i forsamlingshuset, hvor teatertruppen Zamok spillede deres forestilling The Puppet State i accelerationsgear.
Børnene gjorde også kreative tanker konkrete i workshoppen Kunst på stang.
Trods det lidt kedelige navn var der megen spas, og resultatet af deres arbejde med fantasifremstillingerne kan blandt andet ses i aften, når vi går Tur i mørket.
Klokken 19.00 bevæger Hover og Torsted sig afsted fra hver sin side for at mødes i midten i mellem de to byer, hvor der venter varm suppe og pizzasnegle til alle.
Klokken 22.00 inviteres der til Natgudstjeneste i Hover Kirke. Den smukke landsbykirke, som vi kender fra Danmarks Kulturkanon.
Gludsted by night & day
Fra klokketårnet strålede en grøn laserflamme ud over Gludsted under hele Kulturkaravanens besøg, og samme sted snurrede en diskokugle i loftet, sandsynligvis som det eneste sted i landet.
I gaderne var der viklet farvede vimpler om lygtepæle og håndboldmål. I vinden smældede de gående regnbuefarver i møde, men kun i dagslys.
Når mørket sænkede sig, var det stavfakler, der lyst op nedefra, og da gadelamperne var slukkede, stjernerne der skinnede ned, oppefra.
Kulturkaravanen slog sig løs i den bette by med de 292 indbyggere, og den respons, der strømmede os i møde, gav alle blod på tanden til at yde det bedste.
Skumringsfortællingerne på Djævlebakken blev en mindeværdig oplevelse, og når man laver bål i dette område, behøver man ikke nøjes med en lille højskoleantænding - her bulrede en gummiged rundt med brande i grabben, så man virkelig kunne tænde op og riste skumfiduser.
Hver aften arrangerede Gludsted fællesspisning, hvor mere end 100 mennesker fandt vej til de delikate tallerkner. Selve afslutningsmiddagen trak over 200, så vi havde rig mulighed til at tale sammen om de tre dage, som vi havde tilbragt sammen.
Carsten Gjerløv, der havde siddet i styringsgruppen i Gludsted, tilbragte også nattetimer hos brasilianerne fra Soul Brasil, og dagen efter forærede han Kulturkaravanen dette digt, som blev skrevet inden sengetid:
Sen samba i oktober
en aften i ungdom
i aften
jeg forføres
af samba og ros
ros og samba
smukke øjne i et rum
af rigtige ord
lugt af røg
sved og osende nærvær
mine fingre danser uprøvet
på brasilianske tamburiner
jeg surfer
på ryggen af mørke rytmemænd
surfer
og danser med jomfrublod tæt
på den hud
som kun adskilles
af tekstiler og ædruelighed
ved vedblivende verdens vidunderlige venner
fra tilfældets kringelkroge
siger jeg tak
og lukker nu
et bal med: go'nat
summende sydlandske sødme
go'nat
du sene samba i oktober.
Gludstednitter og karavaneriddere
En traktor med roterende blink ved indfaldsvejen lod Kulturkaravanen ane, at der var noget stort og usædvanligt i vente.
Ganske vist var Gludsted med sine 300 indbyggere en af de byer, som vi havde set frem til at besøge, for i den forberedende fase havde karavanefolkene fået fornemmelsen af, at de havde store armbevægelser i den lille by, men velkomstkomiteen var både en overvældende og en rørende oplevelse.
Den enlige traktor fik følgeskab af en motorcykelkortege, og langs markerne holdt enorme landbrugsmaskiner med lys på lygterne og lyd i hornene.
Da Kulturkaravanen nåede frem til Sognegården, havde Gludstednitterne allerede tændt nogle stykker af deres 700 fakler, og det gav de bedste betingelser for åbningsceremonien, hvor Zamokker springer frem og bygger en ny bus, der kan erstatte dobbeltdækkeren, som er gået i stå på dette tidspunkt.
Gludsted Branddasker Laug afsang en morsom hymne, og i fællesskab strammede vi røsterne i sangen "Vi planter et træ."
Det skete med pianoledsagelse, og i Gludsted betyder det selvfølgelig, at man ruller et stemt klaver ud i oktoberkulden.
Byens træ blev tændt, de første ønsker blev bundet i grenene og branddaskerne satte deres bette stige til stammen og kravlede mod toppen med ønsket om en ny brandbil.
Derefter var der natmad til alle, og Kulturkaravanens kunstnere gik med smil og spændt forventning deres værtsfamilier i møde. Nu ved vi, hvordan det føles, når landsholdet vender hjem efter sejr.
Idom, vi må forlade dig, men vi vil huske dig
De har selvfølgelig et rigtigt kulturhus i Idom-Råsted. Det nybyggede Plexus byder på alt, hvad man kan tænke sig, oven i købet en kok, der kan trylle med ingredienserne i stor skala, hvilket Hjortegildet til fulde beviste, men stalden hos Helle og Børge kunne noget helt specielt, noget, som ingen arkitekt kan efterligne.
Og det var her, at i vi samledes til fællesspisning og en vild svedig koncert med Soul Brasil.
Stalden ligger på en lille høj en anelse til venstre for villavejen Kofeltsvej.Det er en hvid bygning, hvor tre heste gumlende skridter rundt på marken udenfor, godt tilfreds med tilværelse, og på afstand gætter man ikke, at La Cabanas bulede bardisk står i et hjørne, eller at gamle mælkekasse bugner af gamle lp-plader, men sådan tager stedet sig ud til dagligt.
I går var borde så stillet an, så omkring 100 mennesker kunne sætte sig til tallerknerne og nyde de medbragte retter, som udgjorde Danmarks lækreste tagselvbord.
Stemningen var hjertelig efter tre dage, hvor Kulturkaravanen og Idom-Råstedianerne havde arbejdet tæt sammen, nu kendte vi hinanden godt.
Der blev spist og drukket, inden dobbeltdækkerbussen drejede tændingsnøglen om og kørte os alle til Odin Teatrets forestilling Ode til fremskridtet.
Et morsomt stykke om livslysten og døden sat i musikalske rammer - en intellektuel musical, kunne man også kalde det, hvis man var lidt frisk!
Odin Teatret udfordrede som vanligt deres publikum med særheder og komplicerede billeder, men i Idom-Råsted er man ikke sådan at løbe om hjørner med, så 250 mennesker havde en fin aften, hvor der både blev givet lidt til hjernen og hjertet.
I mellemtiden havde Soul Brasil proppet instrumentledingerne i stikdåserne, og de tog i mod de danseglade i stalden hos Helle og Børge, da selskabet vendte tilbage.
De hyggelige omgivelser hev det bedste ud af brasilianerne, og Kulturkaravanen og Idomneserne hev hinanden ud på dansegulvet.
Det lave, hvælvede loft, bardisken og den dæmpede belysning indgød en intim stemning, som man næppe kunne have udtænkt ved tegnebordet - det var nærmere et vellykket stævnemøde, hvor rummet og musikken blev forenet.
Stearinlysene blev derefter skiftet ud med fakler, og sammen spadserede vi til plænen ved Plexus, hvor vi i fællesskab plantede et træ for fremtiden.
Gem et lille smil til det bli'r gråvejr blev sunget acapella, og Ingrid Hvass fortalte med glød den historie, som hun havde skrevet til Idom-Råsted. Det er forskelligt, hvilke kunstnere, der peaker hvornår under turnéen, men Fru Hvass er godt på vej mod de høje tinder efter sin inspirerede fortælling i nattetimen i går.
Karavanehilsen
I aften, når hele Idom-Råsted er inviteret til fællesspisning i stalden hos Helle og Børge, bliver byens hilsen til Kulturkaravanens næste stoppested, Gludsted, læst højt. Teksten er endnu en hemmelighed, men Vellings stafet til Idom-Råsted lød sådan her:
Grundtvigs Ø
Vind og vand.
Vi vil verden i Velling.
Vinden giver os modstand,
giver os mod, vovemod.
Vinden giver os vindmøller,
giver os vartegn.
Vinden giver os vinkel på kroppen
fremad, fremad.
Vandet giver os glæde og energi.
Vandet gav os føde.
Vandet varmer vore hjerter.
Fjorden vender vort blik mod vest med kirken i øst.
Vi bor i vest på Grundtvigs Ø,
med livsglæde og fællesskab
i blomstrende foreninger og frie skoler.
Mørkets karavane kom kørende forbi.
Vore arme var i vidvinkel for velkomst.
I væltede ud af bussen og wau!
I har vandet Vellings blomster med livsenergi.
I har givet os kunst og kultur
med trommer og rytmer
med pensel og snore
med drama og sang,
skumringskaffe og fortælling.
Det har været vildt, voldsomt, vanvittigt, vidtløftigt og vidunderligt!
Tak fordi I valgte Velling.
Glæd jer i Idom, glæd jer i Råsted.
INITIATIV OG IVRIG DELTAGELSE I IDOM
"Jeg er jo iværksætter!", sådan sagde Ruth Morsing, da hun kaprede Kulturkaravanens dobbeltdækkerbus med chauffør, og her til morgen arrangede en køretur for de ældste i Idom-Råsted.
Så under stærrene, der samler sig i flokke på himlen og langs de regnvåde landbrugsmarker, triller lokale beboere rundt i området og nyder udsigten og hinandens selskab.
Dobbeltdækkerbussen har flere gange været centralt placeret i Karavanens besøg i Idom - det var her, at The Lukewarm skrællede taget af i en solskinstime og spillede en koncert, der bragte en salig stemning over publikum, og det var samme sted, at limousineturen fandt sted, da Soul Brasil gav en rullende koncert, mens tjenere serverede kaffe og kage, frugt og juice.
Skumringskaffen samlede 70 mennesker til fortællinger i Spejderhytten, hvor der var kaffe og kæmpe kagebord. Spadsereturen ud til hytten foregik i den skønneste eftermiddagssol, og Zamokkernes figurer blandede sig med de lokale, til stor fornøjelse for begge parter.
I går rullede et nyt afsnit af Forbrydelsen over skærmen, men feinschmekerne fandt i stedet vej til Plexus, hvor Iben Nagel Rasmussen spillede Odin Teatrets forestilling Esters Bog.
En smuk fortælling om skuespillerindens mor, der efterlod publikum med blanke øjne, da de var tilbage i forhallens lys.
I øjeblikket er Kulturkaravanens mange workshops gået i gang, og i aften venter de festlige afslutningsarrangementer.
Idom-Råsted - sikke en dejlig morgen
Under Kulturkaravanens rejse, er der én by, som de andre landsbyer har talt om: Idom!
I Lyngs, Bækmarksbro og Velling har man længe været imponerede over Idoms evne til at få ting til at ske, men netop af samme grund, var Idom den by, som vi tænkte på med størst bæven.
Når de nu var så vant til at organisere og stable arrangementer på benene, ville de så overhovedet interessere sig for Kulturkaravanen i Mørket?
Vi trillede ind med dansende brasilianere på toppen af dobbeltdækkerbussen, hvor preseningen var rullet tilbage, og Zamok sprang ud af dørene og begyndte deres åbningshappening.
Straks efter svarede Idom tilbage med deres kor, som bl.a. sang Nu falmer skoven... og vi drog et lettelsens suk.
Byens træ blev indviet, The Lukewarm, som er steget om bord, gav et par numre i fakkellys, og derefter fordelte karavanefolkene sig hos værtsfamilierne.
Her til morgen mødte lidt over 100 mennesker op til den fælles morgenmad, og et nyt programpunkt er netop begyndt.
En lokal danselærer har tidligere undervist i samba, og i disse minutter underviser hun alle interesserede, så man kan være særlig elegant, når vi i aften danser til Soul Brasil.
De giver deres første koncert ved Hjortegildet.
En lokal jæger har nedlagt en ti-ender, en buk med ti sprosser og den serveres i aften til den store ganeforkælelse.
Kulturkaravanen har været i Idom i mindre end 14 timer, men vi forstår, hvad de første landsbyer på vores turné mente, når de beundrende talte om vores nuværende landsby.
Vi føler os meget velkomne, mærker stor interesse, og vi er klar (mere end klar) til at levere vores absolut bedste.
karavanetanker fra en fridag
Kulturkaravanen har besøgt tre af de syv landsbyer på sin sin turné, og det har været bevægende at møde lokalbefolkningen, som har taget i mod os med smil og hjælpsomhed.
Flere af stederne har de sindige jyder gjort meget ud af at fortælle, hvor lidt de ved om kunst og kultur, men jeg tror nu, at det kun er beskedenhed.
Det er muligt, at de ikke kender alle fagudtrykkene, der hører til en genre, men deres observationer sidder gerne lige i øjet.
Et godt eksempel på dette så vi i Velling, hvor Zamok opførte deres forestilling The Puppet State to dage i træk. Den første udgave blev spillet på Velling Friskole, og de høstede som altid begejstret bifald for deres skøre og spraglede stykke - men dagen efter blev det anderledes.
Flere af publikummerne kendte nu stykket, men da jeg efterfølgende talte med nogle af gengangerne, var ingen af dem i tvivl om, at den anden opførelse på Vestjyllands Højskole var bedre end den første.
Jeg spurgte, hvad forskellen var, og alle svar pegede på, at den seneste opførelse var mere organisk, sammentømret og velspillet - og det var helt præcise svar.
Zamok spillede med stor musikalitet og lydhørhed, de fyldte hullerne på scenen og de hjalp alle til med at løfte forestillingen yderligere et niveau op.
Under udgaven på Velling Friskole sejlede de alle afsted i en lille båd på det store hav, men på Vestjyllands Højskole var de bølgerne, der bar forestillingen frem til den afsluttende replik.
Tre fremkaldelser i "the spotlight" talte et tydeligt sprog, og udenom alle fine fraser og universitetsjargon gik Zamok lige i hjertekulen på de åbensindede eksperter.
Velling revisited
Fællesspisningen i Velling bød på det flotteste madbord, som Kulturkaravanen endnu har oplevet. Her var alt, hvad ganen kunne begære. En havde sat en steg i ovnen, andre havde stegt deres bedste frikadeller, der var ost og frugt og salatter i alle farver.
Ikke mindst de udenlandske kunstnere i truppen fik en enestående chance for at smage på de danske traditioner.
Thirsty Night Big Band satte fut i noderne og spillede deres hotteste koncert til dato. Det unge band havde pudset stilen og blæseinstrumenterne til deres optræden i Velling og modtog megen ros fra de lokale: Hvis ikke de havde deltaget i Karavanens turné, mente flere, at de aldrig ville have hørt denne slags musik, og større kompliment kan næppe stampes op af den vestjyske muld.
Gymnasterne fra Velling havde mørklagt den store fællessal og i stedet tændt ultraviolet lys. Iført sorte dragter og hvide handsker bød de på opvisning, hvor man kun så lysprikker suse over madrasserne. En anderledes måde at opleve menneskekroppen på, og de modtog passende bifald for deres indslag, hvilket vil sige jubelpift og gulvtramp foruden klapsalver, der ikke lod nogen i tvivl om, at alle var imponerede over både idéen og deres kunnen.
De unge fra Velling havde arbejdet sammen med skuespillere og dansere fra teatertruppen Zamok, andre med brasilianerne, og de gav et show med alt, hvad de havde fået indenbords igennem sanserne til stor fornøjelse for publikum.
Det var alt i alt en fantastisk aften, der afsluttede Kulturkaravanen besøg i Velling.
Den eneste dråbe malurt, der dryppede i bægeret var afslutningen på Soul Brasils koncert. Den sluttede simpelthen for tidligt!
Stemningen var i top og orkestret havde givet ekstranummer, da toastmasteren måtte overbringe den kedelige besked: Det var tid til fakkeloptog, så afskedsceremonien kunne indledes. Den gode nyhed er dog, at alle er velkomne i Idom-Råsted, hvor det brasilianske orkester spiller nye koncerter! Så er du i nærheden; kridt danskeskoene og kom lidt vrikkeolie i hofterne, sambaen høres ikke med ørerne, men med porrene i huden.
I fællesskab satte vi et æbletræ i jorden og ved rødderne begravede vi ønskerne for fremtiden, som i løbet af tre dage var blevet hængt på Byens træ, der under Karavanens ankomst indvies til ønsketræ, som man kender det fra japansk mytologi.
I dag holder Kulturkaravanen fridag. Den røde dobbeltdækkerbus skal støvsuges og tankes op, og det samme gælder kunstnerne!
I morgen drejer vi så tændingsnøglen igen og i ly af mørket triller vi ind under Idom-Råsteds himmel for at tænde et lys eller to i øjnene, der venter på at se, hvad det er vi kommer med.
stjernestunder i velling
Nætterne er stjerneklare i Velling, og det er et godt sted at male astrologiske billeder på himmelen.
De unge kunstnere fra BGK har dog valgt penslerne, og de er i fuld gang med at lægge fundamentet til det permanente maleri, som der er fernisering på i morgen, klokken 16.00.
Penselsvingerne ved, at de i hver by har tre dage til at færdiggøre deres kunstværk, men væggen i aulaen på Velling Friskole er høj og bred, så de har travlt.
Indtil nu har de trukket de centrale og vitale punkter i maleriet op med blyant og grundfarver, og senere i dag tager de fat med malerbøtterne.
Vestjyllands Højskole er dagen igennem vært for Kulturkaravanen: Zamok giver en ekstra opvisning af forestillingen The Puppet State, og Soul Brasil trykker den af samme sted.
Musikeren Nikolai S. Banke har skabt en performance til Kulturkaravanen, Ode til Orfeus og Eurydike, og premieren finder sted på instruktørens hjemmebane, der også er højskolen.
I går var et af højdepunkterne fakkeoptoget til Velling Kirke, hvor et orkester af jagthornsblæsere tog i mod os, inden den højtidelige stund i kirken. Præsten forrettede en mindre ceremoni, hvor også Velling Koret deltog, og eneste lys i kirken var præstens lygte og to brændende alterlys. Så der blev trukket på smilebåndet, da pastoren ud i mørket, hvor man knapt kunne skimte en hånd for sig, proklamerede, at vi nu sang nummer 15 i salmebogen.
Karoline H. Larsen ruller stadig snore ud og vikler byen ind i farvebånd, og alle er velkomne til at deltage i festlighederne, der nok er en once in a lifetime opportunity - og deltagerne har det skægt med den lattermilde dame med snoretromlerne, så det er blot at møde op og kaste sig over opgaven.
venlige Velling
Velling har taget godt i mod Kulturkaravanen, og vi var omkring 75 mennesker, der gik i fakkeloplyst parade gennem gader ved Velling Friskole.
Velkomstceremonien forløbt som planlagt. Teatergruppen Zamok lavede et morsomt optrin og ordtryllersken Ingrid Hvass fortalte sin historie, om manden, der ejede alle skatte i verdenen, og forærede dem til folk.
Byen træ, et stort, bredt asketræ, blev indviet med lys samt det første ønske, der har omdannet træet til et ønsketræ. De næste dage vil træet være oplyst, og i kufferten under bladhanget finder man papir, bånd og pen og saks, så man kan skrive sine forhåbninger til fremtiden.
Ønskerne ofrer vi til Moder Natur den sidste dag, hvor Kulturkaravanen er i Velling, når vi i fælleskab planter et nyt træ ved Naturhuset.
Historierne blomstrer vel herude på landet, og i Velling findes en skæg detalje. Her er alle husene opkaldt efter tidligere ejere. Så uanset hvem, der bor i hjemmene i dag, er det andre, der har lagt navn til.
Vi er alle indkvarteret privat, så eksempelvis skrives dette i Centralen. Det sted, der i gamle dage, var byens telefoncentral. Den er nedlagt for længe siden, men navnet lever videre.
Vi glæder os til i morgen, hvor mandagen byder på de første oplevelser fra Karavanens omfattende program.
Karoline H. Larsen begynder at vikle Velling ind i farvede snore og bånd, og der skulle være nok til at knytte nye venskaber, for i hendes kasser er pakket 85.000 meter!
Derudover er det flere teaterforestillinger, og malerne starter maleriet i Velling Friskoles aula. Et værk de har tre dage til skabe.
Allerførst er der dog fælles morgenmad med kaffetjenere.
Afskedsceremoni i bækmarksbro
Vejret var perfekt: en kølig oktoberaftentime med flammende fakler i Bækmarksbro ved stationen.
Vi var samlet for at plante et træ i fællesskab, symbolet over de tre dage, som Kulturkaravanen og Bækmakkerne havde tilbragt sammen. Under rødderne ofrede vi de mange ønsker, som var skrevet i dagene forud for afskeden.
Ifølge japansk mytologi vil naturen hjælpe med at opfylde ønskerne, når rødderne i jorden har slikket papirstykkerne op i stammen. Så de fantasifulde kan om sommeren læse gode forhåbninger for fremtiden i strukturen på asketræets blade.
Forinden havde vi alle festet sammen. 250 mennesker var vi samlet til fællesspisningen, hvor alle Bækmakkerne havde medbragt medretter hjemme fra deres private køkken.
Alle mødte op med mad til det antal personer, som de udgjorde i selskabet. Derefter anrettede vi herlighederne og skabte landets største buffet.
Opfindsomheden var stor, og kun få havde tænkt samme tanke, da de valgte opskrift for aftenen.
Til dessert nød vi alle Thirsty Night Big Band, der var tændte og velspillende. De 18 musikere hyggede sig med de legende børn i den ene ende af hallen, og de lyttende publikummer foran scenen. Så koncerten var en succes.
Der var smæk på arrangementerne, og da dirigenten Jan Sørensen til sidst greb sin egen trompet og udfordrede en af saxofonisterne til en battle, var der også ekstra krudt i trommerne, men det var fordi, at taget stod og klappede med.
Soul Brasil spillede derefter sin anden koncert, hvilket gjorde dansegulvet varmt, og karavanekunstnerne og de lokale Bækmakkere gav hianden en svingom, inden vi afslutningsvis gik i parade med brændende fakler til stationen, hvor det nye træ skulle plantes i byen.
Bækmarksbro
Hvad er det egentlig, der skaber en by? Gaderne, husene og institutionerne spiller selvfølgelig en rolle, men menneskene, der bevæger sig rundt i dem, er vigtigere.
Kulturkaravanen bliver mødt med megen venlighed og mange smil. Der er hjælpsomme hænder og opmuntrende ord, men det betyder vel ikke mere, end at folk er velopdragne?
Det, der for alvor kan afsløre folkesjælen, er når et pres hviler over skuldrene på borgerne, men selv i disse situationer har Bækmakkerne vist sig som et overskudsfolk, og indtil nu har intet ikke kunne lade sig gøre. Det kom til at lyde kringlet, men meningen er god nok! Bækmakkerne er gode værter, og de er interesseret i at deltage i Karavanens idéer og projekter. Publikumsopbakningen har været enorm.
Omkring 100 mennesker sad i aftes til klassisk koncert, da Ensemble MidtVest spillede Dvorák og Carl Nielsen på Tangsø Centret, og da Soul Brasil derefter ledte de fremmødte til rulleskøjtesalen samme sted, fulgte så godt som alle med og nappede teatergruppen Zamoks morsomme forestilling The Puppet State som ekstra kulturmåltid.
Nærved 250 mennesker havde fået plads, og da auktionen på stykkets ko gik i gang, var der fart over de mange bud, da tilskuerne fik mulighed for at blande sig i forestillingen. Prisen strøg fra fem kroner til 502 kroner på ingen tid, og det skabte stor begejstring.
Hvordan det hele ender, bliver man nødt til at se The Puppet State for at finde ud af, for her afslører vi ingen ting!
Vi kan blot sige, at alle kulturtilbudene er gratis, og alle er velkomne i en af byerne på Karavanens turné.
I disse minutter deltager Bækmakkerne i Skumringskaffe.
Lemvig Gospelkor synger i aften på Tangsø Centret, og samme sted vil Soul Brasil få dansegulvet til at gynge, når de giver en koncert med brasilianske rytmer og livsglædevitaminer.
Ønsketræet ved stationen har fået en del nye blade. Det er papirlapperne, der efter japansk model, bliver foldet til sommerfugle, for derefter at blive hæftet fast på grenene med ønsker for fremtiden, og selv om jeg ikke kender de håndskrevne hilsner, tænker jeg, at en del har ønsket sig nogle gode dage med Kulturkaravanen. Noget tyder i hvert fald på det.
BÆKMARKSBRO ER INDTAGET
Det var en herlig velkomst, der mødte Kulturkaravanen i Bækmarksbro. En halvhundrede mennesker stod med tændte fakler og tog i mod dobbeltdækkerbussen, da vi dukkede frem fra det sidste sving.
Velkomstceremonien forløb perfekt, og bagefter var der ildoplyst parade via gaderne tilbage til stationen, hvor karavanen var parkeret.
Kort efter stak den første udfordring hovedet frem. Karoline H. Larsen kilometervis af snor og tråde var ikke blevet leveret! Det gav sved på panden hos de lokale arrangører, mens Karoline selv tog det med et par vittige bemærkninger og en smittende latter.
Problemet var reelt, men løsningen dukkede op med morgensolen og et telefonopkald til postvæsenet. Vilket naturligvis var heldig: For Danmarks Radio havde meldt sin ankomst for at følge arbejdet i Bækmarksbros gader.
Aftenen er stadig ung, og efter fyldte pandekager fra det uovertrufne køkken på Tangsø Centret, er kunstnerne klar til det ventende program.
Ensemble MidtVest spiller koncerten Lysende toner, hvor Carl Nielsen og Dvorák har skriblet noderne, og bagefter opfører karavanens teatertrup Zamok, deres forestilling The Puppet State for en propfyldt sal.
Kulturkaravanen er rullet videre
Det store afslutningsarrangement i Lyngs var en succes. Fællesspisningen var hyggelig og bød på både taler og sang, egnsdragter og teaterfigurere samt en velskreven hilsen fra mørket til lyset forfattet af en poetisk pen på Thyholm.
Aftenens store oplevelse var brasilianerne, der mente, at de kunne spille Kim Larsens klassiker "Om lidt" direkte fra bladet.
Det viste sig at være vanskeligere end som så, men Merethe fra Thyholm sprang på benene og dirigerede fælleskor og musikere til den store guldmedalje, og resultatet var en af aftenens højdepunkter. For selvfølgelig lykkedes det.
Under afskedsceremonien plantede vi et nyt træ uden for Kulturen og ofrede ønsketræets nedskrevne fremtidshåb i mulden, der blev hældt om den spinkle bøgestammes rødder.
Derefter rullede dobbeltdækkerbussen ud i natten, hvor vi har parkeret den til i aften, hvor vi ankommer til Bækmarksbro, klokken 22.00.
Det er på Bækmarksbro Station, hvis du har lyst til at kigge forbi.
Lyngs rules!
Vejrguderne har holdt fest i Lyngs under Kulturkaravanens besøg, og de har ikke sparet på noget! Regn, blæst og smukke solskinstimer har afløst hinanden, så man mister pusten over al den skønhed, der viser sig på Thyholm.
Balletbørnene havde tag i de unge mennesker, da de viste uddrag fra klassiske balletforestillinger på Midtpunktet i går, men workshoppen, hvor man selv kunne lære et par af de komplicerede trin, var en noget større udfordring.
Klovnerierne hos Teatret Om besad derimod en mere umiddelbar appel, og børnene lærte to vigtige teaterting: Først hvordan man valgte karakter, skal man være lille og tyk eller høj og tynd, og derefter hvordan man gav hinanden en teaterlussing, hvilken især drengene kaldte "mega-fun."
Skumringsfortællingerne i Lyngs Kirke havde både lokale fortællere samt Ingrid Hvass på programmet. I mellem anekdoterne vakte en særlig husholderske stor begejstring. Hun havde en fin cykel, men hver gang man så hende, trak hun den ved sin side. Det kan nok undre enhver, så til sidst blev hun spurgt, hvorfor hun dog altid trak cyklen, om hun ikke vidste, hvordan man brugte den?
Hun kendte udmærket hemmeligheden ved at cykle, men ved den store bakke svarede hun følgende: "Jo, ser du, op ad bakken kan jeg ikke - og ned ad bakken tør jeg ikke!"
Soul Brasil gav ligeledes koncert i går, for fuld udblæsning, tør jeg godt sige. Musikken var fremmedartet, men til slut i koncerten klappede publikum med på numrene og fødderne vippede under bordet.
Nu begynder så det sidste store festslag i Lyngs, inden Karavanen i aften rejser videre på sin færd, men først skal vi se højdepunkter fra dagen, der er gået, og så skal vi spise, drikke og danse.
Kulturkaravanen i lyngs
Kulturkaravanen er ankommet til Lyngs, og vi har tilbragt vores første nat på Thyholm.
I går aftes rullede vi op mod Kulturen i Lyngs på klokkeslaget 22.00, og straks efter tog festlighederne fart. Teatergruppen Zamok lavede et optrin på pladsen og omkring bussen, og derefter greb historiefortæller Ingrid Hvass ordet og fortalte rammehistorien - den fortælling, der vil gå igen igennem besøget i forskellige forklædninger.
Inden natmaden stod vi alle i stiv kuling under silende regn og indviede byens træ. En oplevelse ingen af os glemmer i denne uge! Rå poesi er nok den bedste beskrivelse!
I dag lørdag har Lyngs været samlet til fælles morgenmad, og atter en gang til fælles frokost. Hyggen og arbejdet har spredt sig over byen og går hånd i hånd.
Gæstekunstnerne fra Vokalselskabet Glas har givet koncert i Kirken, og hvis det må være mig tilladt at bruge hverdagssproget: De var pisse gode!
Michael Dyhrborg
skrev kl. 14:48 d. 1. september 2009
Sara Bindeballe er tilknyttet Kulturkaravanen som informationsarbejder. Hun sidder i øjeblikket og skriver præsentationsteksterne af de syv værtsbyer. Jeg gav hende to hurtige spørgsmål.
M.D.: Hvilken by glæder du dig mest til at besøge?
S.B.: Det er umuligt at fremhæve en enkelt by på bekostning af de andre, så det jeg glæder mig allermest til, er at komme rundt og møde alle de forskellige mennesker, som har engageret sig i Kulturkaravanen. Jeg ved jo, hvad det er vores kunstnere præsenterer, så den store overraskelse bliver de oplevelser, som de lokale beboere sætter på programmet.
M.D.: Tror du, at de kan tage kampen op med de professionelle artister?
S.B.: Klart! Vi taler om landsbyer, der til sammen kan mønstre danmarksmesteren i træktortræk, keramikere, glaspustere, fløjtenister og orkestre i alle afskygninger. Det kræver engagement og kreativitet at holde liv i en landsby - så vi ved, at fantasien blomstrer og ressourcerne er til stede!
